Foredrag

Har du stillet dig selv disse spørgsmål?


  • Er jeres ledelse bevidst om betydningen af at være compliant og hvilke positive synergier, det kan medføre at være compliant?
  • Er jeres complianceafdeling rustet til at sikre overholdelsen af de compliancekrav, I bliver mødt af?
  • Hvordan kan du som leder støtte dine compliancemedarbejdere og sikre dem et godt arbejdsmiljø?

Vi holder foredrag i jeres virksomhed, i jeres netværksgruppe eller andre steder, hvor det er relevant at høre om, hvilke gode effekter det kan have på jeres virksomhed, at I tager jeres complianceafdeling og GDPR-afdeling alvorlig og støtter op om deres arbejde. 


Vi kommer med gode eksempler på, hvordan I bedst støtter jeres complianceafdeling både som leder af afdelingen og leder af andre afdelinger i virksomheden.

Tillige kommer vi også med eksempler på, hvordan man næppe fastholder sine medarbejdere i complianceafdelingen over længere tid. 

Mange ledere er overbeviste om, at en complianceafdeling kan ledes på samme vis som enhver anden afdeling.

Det er vores påstand, at det kan den ikke og det er der mange gode grunde til. 

Vil du høre mere om, hvorfor vi påstår dette og hvordan du kan gøre complianceafdelingen til den mest spændende afdeling at arbejde i, så book os ind til jeres næste ledermøde eller møde i netværksgruppen og hør historien fortalt fra compliancemedarbejderens side.

Tænker du nu, nej helt ærligt, compliance er i forvejen det ord, man bruger, når man virkelig skal finde et synonym for kedelig, så det gider jeg simpelthen ikke bruge mere tid på?

Vi lover dig, at foredraget bliver alt andet end kedeligt. På trods af, at vi nørder i paragraffer og synes, compliance er vildt spændende, har vi faktisk også en god portion humor, som vi vil øse ud af under foredraget, så I uden tvivl også kommer til at at trække på smilebåndet undervejs.